Hvor går de hen, når de går af – de gamle piger og drenge? Det var det spørgsmål, vi stillede hinanden en gang i sommeren 1977. Vi fandt ud af at de faktisk ingen steder gik hen – de forsvandt blot – ud af bureauet – og ud i mørket. Mangeårige venskaber havde ingen steder at udfolde sig og med få undtagelser holdt forbindelserne op. 

Den gamle arbejdsplads, hvor man havde delt sorger og glæder med kollegerne, er ikke som før, nye ansigter er kommet til og der er flyttet om på det hele. De er alle sammen meget flinke, men de har desværre meget travlt – kom igen en anden dag ………. 

Der må kunne gøres noget ved det – var vi enige om – men hvordan? En klub måske – men vi havde jo Skålklubben? En forsigtig forespørgsel viste, at den ikke rigtigt var indrettet til formålet. 

Vi blev derfor enige om, at der var behov for en klub- en seniorklub – hvor de ældre i branchen kunne mødes og dyrke deres interesser. 

Et var, at vi syntes det var en god ide, men ville vore kolleger dele vort synspunkt? Nu kunne vi jo ikke spørge dem alle sammen, men vi fandt hurtigt nogle navne, som ville være repræsentative. Det var Folke Andersen (SAS), Preben Puls (Jørgensens Rejsebureau) og John Samuelsen (Wilson & Co.) De var alle med på ideen, og vi holdt vort første møde i KLM’s frokoststue den 3. august 1977. 

Her blev ideen endevendt og fundet bæredygtig. Det blev besluttet at prøve at føre tanken ud i livet ved at indkalde branchen til et møde – men hvor? Preben Puls havde svaret: Opfostringshus-foreningens lokaler på Nordre Fasanvej. Han var også mester for en indkaldelse til mødet som blev holdt den 10. november 1977. 33 interesserede var mødt op, og det tør nok siges, at der var interesse for sagen. På foranledning af Birger Frank blev arbejdsgruppen udvidet med Richard Jean (Dansk Rejsebureau), Jan van Deurs (SAS), Bjarne Bagger (Bennett + best. medlem i Danmarks Rejsebureau Fond) og Frank selv. 

Allerede samme aften blev arbejdsgruppens skifte, om hvem der kunne blive medlem af klubben, genstand for livlig diskussion. Også økonomien blev berørt. Flere forslag om at søge sponsorer blev afvist af arbejdsgruppen. Klubben skulle bæres udelukkende af kontingenter. 

Det sidste indlæg på mødet kom fra Bjarne Bagger, som meddelte, at han sikket kunne udvirke, at Danmarks Rejsebureau Fond ydede en startkapital til en klub af denne art. Se, det var jo ordentlig snak, som flere udtrykte det. Som det senere viste sig, var det ikke tom snak. 

De fremmødte blev anmodet om at komme med forslag til et mødested – thi et sådant er meget vigtigt for en klub. 

Det viste sig, at dette var et meget vanskeligt problem, navnlig økonomisk. 

Så ville skæbnen, at Ib Panduro og John Samuelsen, havde aftalt at mødes ved Jørn Lützhøft’s 60 års fødselsdag den 16. december. Ib Panduro mødte op og fandt at han var den eneste gæst, idet fødselsdagen først var den følgende dag. Naturligvis er der ikke noget der er “forgæves”, nå man besøger Jørn Lützhøft, så da man i samtalen over en drink (eller 2) kom ind på Seniorklubbens problemer, tilbød Jørn straks de nu velkendte lokaler i Europæiskes domicil – vederlagsfrit. 

Det var en glad Panduro, som derefter kunne meddele arbejdsgruppen det generøse tilbud. 

Nogle dage senere blev der sendt indbydelser til stiftende generalforsamling den 16. januar 1978, men dette møde var kun for nærmere at udarbejde vedtægter etc. 

Klubben blev født den 10. november 1977. 

Vi har i vort stille sind ofte glædet os over, hvor godt vort “barn” trivedes. 

IB PANDURO & W.E. Sørensen