Det er med stor sorg, at jeg kan meddele, at Charles Tranberg døde i dag den
17. september 2015. Charles var medlem af Seniorklubben indtil 2015, hvor
han meldte sig ud på grund af sygdom. Charles blev 79 år.
Charles kom fra Hans H. Kristensen til World Tourist Rejsebureau i Glostrup,
hvor han var bureauchef i en menneskealder. Han var en usædvanlig vellidt
chef og mange tidligere ansatte inkl. undertegnede kan takke ham for deres
virkelig gode rejsebureau uddannelse, som World Tourist Glostrup gav dem.
Charles var en pioner på mange områder i rejsebranchen, og som ansat i WT
Glostrup nød vi ansatte godt af at være på forkant med reservationssystemer
og IT systemer i forhold til, hvad der var generelt for branchen. Vi er stolte af
at have haft Charles som chef.
Æret være Charles Tranbergs minde.
Charles bliver bisat fra Greve Kirke, Degnestræde 1, 2670 Greve onsdag den 23. september kl. 11:00
Peter Bjarnholt